Vi skal lykkes i fællesskab.

I de kommende år vil vi stå overfor tre hovedudfordringer: Vi bliver færre, vi bliver ældre, og vi lykkes ikke godt nok med at få alle unge i uddannelse eller job. Det skal vi lykkes med og der er brug for alle og alle kan noget.

Vi bliver færre.

Alene i 2020 valgte 333 borgere at fraflytte Varde Kommune. Den udvikling skal vi have vendt, og det mest bedrøvelige er at det, vi gør i øjeblikket – det virker ikke, og vi lykkedes ikke med at fremme bosætningen i Varde kommune. At fremme bosætningen i Varde kommune bliver en af de allerstørste opgaver i de kommende fire år, og vi skal have vendt udviklingen. Vi skal finde en ny vej til at fremme tilflytningen og bosætningen i vores dejlige kommune og ikke mindst også holde på de unge, vi allerede har at få dem til at flytte tilbage, der vælger at tage en uddannelse i en af de store byer. Vi skal turde tænke helt nyt og turde investere i bosætningen. Varde kommune skal markedsføres på vores natur, men også som det sted, hvor familierne kan bygge rammen op om ”Det gode liv” tæt på skov, strand og natur og med knapt 200.000 jobmuligheder indenfor under en times transporttid. Vi ønsker at bevare vores decentrale skolestruktur som en del af vores ”bosætningsinvestering”, men vi ser også at kan bruge vores skolestruktur bedre end det, vi gør i dag og få flere børn med. 

Vi står stærkest sammen.

Vi skal være flere i Varde kommune og ikke færre. Vi må erkende at på trods af alle tiltag virker vores bosætningsfremme ikke. Vi lykkes ganske simpelt ikke med det. Vi skal vende hver en sten og gentænke alle indsatser samt øge markedsføringen af Varde kommune og af hele Varde kommune.  

Vi bliver ældre.

Vi lever længere. Det er på den ene side fantastisk og en rigtig glædelig udvikling, men det vil også udfordre vores kapacitet i de kommende år. I tal vil antallet af ældre mellem 80 og 85 år vil stige med over 100% i de kommende ti år, og hvis vi skal kunne opretholde en tryg, omsorgsfuld og nærværende ældrepleje, skal vi i gang med at investere både i vores plejebolig kapacitet og det sundhedsfaglige personale, vi skal bruge.  Vi har allerede i denne valgperiode sat en række analyser og beregninger i gang. De skal kunne omsættes til konkrete handleplaner, som vi vil følge til dørs, så vi sikrer, at vi fortsat kan levere en tryg og omsorgsfuld ældrepleje, som også hviler på et sundt økonomisk fundament.